Andelsboligforeningen
Bakkelyparken
- et godt sted at bo
Velkommen til Bakkelyparken
Andelsboligforeningen Bakkelyparken, Holmevej 249 – 271, 8270 Højbjerg, blev stiftet i juni 1977 som en andelsboligforening, der råder over 79 lejligheder i størrelsesordenen 36 – 179 kvm.
Boligerne er beliggende i den sydlige del af Aarhus, tæt på skov, strand, skoler samt i en afstand af 10 minutters kørsel til hjertet af Aarhus.
Der er gode busforbindelser og gode indkøbmuligheder i umiddelbar nærhed.
Alle lejligheder har egen altan eller direkte udgang til egen have. Der er elevator i alle opgange. Bygningerne omkranses af en stor have, med legeplads og muligheder for egen køkkenhave.
Parkeringsforholdene er gode med 78 parkeringspladser, hvoraf 20 pladser er i overdækket carport. Vi har opsat 2 ladestandere i Bakkelyparken.
Vi har ingen vicevært, og det forventes at beboerne deltager i fælles arbejdsdage eller tager sig af andre opgaver efter fysisk formåen.
Ud over de fælles arbejdsdage foregår der en del andre aktiviteter i Bakkelyparken.
Vi har et beboerblad “Bakkely Nyt”, som udkommer ca. 5 gange om året. Velkomstgruppen mødes med alle nye beboere. Havegruppen drøfter og bestemmer, hvordan haven skal se ud og vedligeholdes. Hyggecaféen er åben hver anden onsdag kl. 14-16.
Vi har egen bålplads, hvor der kan holdes Sankt Hans fest. Efter behov afholdes der beboermøder.
Trivsel er højt på dagsordenen, så vi kan leve op til vores slogan: Bakkelyparken – et godt sted at bo